“Best of all Summertime”

Ikast Mikrobryg, med Mads ved gryden, har brygget på en øl specielt til giro-festen. Han kalder den “Best of all Summertime”.
En lys og meget frisk sommerøl, som er brygget til de gode sommerdage. Med sin friske humlekarakter og smag fra appelsin og koriander passer den perfekt til lette sommeretter. Øllet har en frisk aroma med let citruskarakter og er brygget med en god mængde hvedemalt, hvilket giver den hvedeøllets karakteristiske uklare profil. Summertime bør nydes iskold.

Vi håber på godt vejr næste weekend, når Mads selv skænker iskold Giro-fadøl på Aroma.