Ideen |
|
Aroma er bageri, café og delikatessebutik smeltet sammen i en enkel, organisk helhed. Hos Aroma dyrker vi den gode smag, den gode duft – og de gode oplevelser. Aroma er først og fremmest et bageri med en fornyet, basal og ærlig tilgang til brød og bagværk. Samtidig er Aroma et smagfuldt spise- og forrådskammer. Menukort og hylder er fyldt med hjemmelavede og nøje udvalgte specialiteter. Aromas mad, brød og specialiteter er altid baseret på de bedste – og gerne økologiske – råvarer. Vi tilstræber at leve mere i kvalitetens verden end i en ren idealistisk verden. Derfor vælger vi konsekvent de bedste råvarer. Størstedelen af vores råvarer og produkter i både bageri, café og butik er økologiske – og andelen bliver heldigvis større i takt med, at der kommer flere dygtige økologiske producenter til. For os handler det i al sin banalitet om at skabe og sælge produkter, der er ordentligt tænkt, ordentligt forarbejdet og ordentligt pakket ind. Alt sammen smagfuldt og aromatisk – og frem for alt helt uforfalsket. |






