Brød med Aroma |
|
Tålmodighed er en dyd, når man har med brød at gøre. Hos Aroma koldhæver vi derfor vores brød. Og den langsomme hæveproces giver brødet mere smag, mere karakter og længere holdbarhed. Når man benytter en langsom hæveproces, er det ikke nødvendigt at anvende så meget gær, og det giver brødet en bedre og mere naturlig smag. Det betyder, at du får lov at opleve smagen af spelt i et speltbrød, smagen af durum i et durumbrød og så fremdeles. Når brødet får tid til at udvikle sig langsomt, får det altså bedre tid til at udvikle smag og aromastoffer. Endelig giver den forlængede hævetid også brødet en mere sej og saftig krumme og en længere holdbarhed. Aromas brød bages ved høje temperaturer. Det giver brødene en god skorpe, en lækker krumme – og så holder brødet sig frisk flere dage. |







