Bryllupskage med Aroma

foto 3I al beskedenhed fremstiller Aroma byens flotteste og mest velsmagende bryllupskager. Der er alle muligheder for at få en helt unik kage til den specielle dag og brudeparret har selvfølgelig indflydelse på alt fra højde og drøjde til smagsvariation og pynt.

 

Bunden: Der er mange valgmuligheder, når fundamentet for en god bryllupskage skal støbes. Vi holder dog mest af en let biscuitbund med kakao, lakrids eller vanille og skal bunden være ekstra knasende, tilsætter vi hakkede nødder eller mandler. Bunden kan også bestå af brownie, mazarin eller kokoskage.

 

Fyldet: Vi fremstiller fyldet på en base af hvid chokoladecreme med sæsonens friske bær og frugt, groftthakket chokolade og måske et strejf af appelsin, lime, citron eller hyldeblomst. Cremen kan også smages til med kanel eller espresso.

 

Pynten: Pynten er prikken over i’et på en bryllupskage. Vi pynter kagen med friske blomstereller friske bær. Det giver et naturligt, indbydende og harmonisk look.

 

Priser

Firkantet, lille (30 couv.) – kr. 1.500,-

Firkantet, stor (60 couv.) – kr. 3.000,-

Hjertekage, lille (35 couv.) – kr. 2.500,-

Hjertekage, stor (60 couv.) – kr. 3.000,-

Etagekage pr. couvert – kr. 65,-

 

Levering

Kagerne leveres mellem kl. 10 og 16 efter faste takster. Dog mindst kr. 300,-. I er også velkomne til selv at hente jeres kage hos Aroma. Kagerne kan hentes på Fonnesbechsgade 14, Herning mellem kl. 9 og 14. Oplys venligst overleveringsform ved bestilling.

 

Se smukke billeder og bliv inspireret af Anne og Anders’ bryllup her:

http://www.camillajorvadblog.com/anne-anders-danish-autumn-wedding/

– Aroma fik lov til at bage kagen

AROMA FOODFOLK

Netop hjemvendt fra årets første Formland UP/GRADED med mange timer i benene og masser af oplevelser i kufferten. Anette Eckmann havde endnu engang tryllet hal F om til en markedsplads fuld af liv. Midt i herlighederne indrettede hun en stor madklub – og vi fik lov at være med.

 

Eckman havde lavet det finest oplæg og inspirerede blandt andet med denne tekst lige i vores ånd:

“I takt med at den almene interesse for mad og madlavning vokser, finder flere og flere sammen i madklubber. Trendfolk taler ligefrem om, at mad er det nye sorte. Det er er blevet hipt at organisere fællesmiddage og fællesskaber omkring måltidet, maden
og nydelse. De nye madklubber er populære i danskernes hverdag, hvor hyggelige og uprætentiøse fællesspisninger letter byrden for den enkelte familie. Maden og måltidet er på den måde blevet den perfekte anledning til at mødes, fordi vi alle sammen skal have mad på bordet hver dag. Kendetegnet for de nye madklubber er, at fælleskabet  er ukompliceret, komfortabelt, enkelt, langsomt og meningsfuldt.”

image001165-1 

Hallens væge blev beklædt med lang hvide gardiner og lyse træsorter dominerede møblementet. Borde og stole fra HAY og belysning fra Louis Poulsen.

image00977

image01163

 

Aroma lavede kaffe, sandwich og solgte kager – og så lavede vi masser af madkasser. Kasser med tre små retter. Låget var blevet en lille værktøjskasse med alt hvad man skulle bruge. Knive, gafler, servietter tapet på med tape. I bunden af kassen var lagt en lille dækkeserviet. Den skønne grafik, med teksten “don’t forget the joy of eating” er lavet af Kristina Knak og Lars Rahbæk.

Hjemmekogt saft på kander – frugt, sukker og vand intet andet.

Hallen summede af liv. Vi havde det sjovt og drøn travlt.

/Mette

 

Billederne er Anettes fra eckmannstudioblog.com