GOD KAFFE

Grundbogen for kaffeelskere, kaffehåndværkere og andre med grums på hjernen! Tag med drengene fra The Coffee Collective rundt i kaffens mokkasorte univers, hvor forskellen på en kop kaffe og en god kop kaffe er ligeså stor som på en flaske billig spansk bordvin og en bevidsthedsudvidende årgangs-Pingus. Fra bondens arbejde med råkaffen over risterens forædling af bønnerne, til baristaens brygning i kaffebaren eller hjemme i køkkenet, er det smagen i den færdige kop, der er i fokus.Her får du ikke en masse historier fra de varme lande – bare en god kop kaffe! The Coffee Collective er et prisbelønnet gourmetkaffe-kollektiv med eget mikroristeri og kaffebar på Nørrebro i København. The Coffee Collective består af de fire kaffeidealister Klaus Thomsen (verdensmester i baristakunst), Casper Engel (verdensmester i kaffesmagning), Linus Törsäter (barista og arkitekt) og Peter Nørgaard Dupont (cand. scient med speciale i kaffe). Tilsammen har de over 30 års erfaring i arbejdet med den gode kaffe.

På hylderne hos Aroma fra den 25. oktober.

Chemex

Nu kan du købe en af verdens mest spektakulære kaffebryggere hos Aroma. Navnet er Chemex. Både navnet og designet på kanden bringer tankerne hen på et kemieksperiment. Og det er ikke helt tilfældigt. Kanden og bryggemetoden blev nemlig skabt af kemikeren Peter Schlumbohm i USA allerede i 1941.

Chemex kanden med den karakteristiske timeglasfacon, trækrave og lædersnor er ikke bare blevet et klassisk ameri- kansk designikon med permanent plads på Museum Of Modern Art i New York – den er også anerkendt blandt baristaer som en af de bedste kaffebryggere.

På Chemex’en brygger man en meget intens og ren kaffe- smag helt uden bitterhed. Det skyldes blandt andet det atypiske tykke filter, som filtrerer alle æteriske olier og bitterhed fra. Brygmetoden er samtidig relativt enkel. Chemex filteret placeres i kandens hals, der fungerer som filterholder. De friskkværnede bønner hældes i filteret og det cirka 95 grader varme vand over bønnerne. Er man bare lidt kaffenørdet, kan man jo så begynde at eksperimentere med forskellige typer bønner, formalingsgraden på bønnerne, dosering af bønnerne, temperaturen på vandet og gennemløbstiden – indtil man finder frem til den perfekte smag.

Aroma forhandler Chemex kanderne i tre størrelser (3, 6 og 8 kopper) og to modeller – den klassiske model med trækrave og en model med glashåndtag.

HELT honning

HELT honning er skabt ud fra en grundtanke, hvor man arbejder i lille skala med små mængder. Det er honningproduktion set som et håndværk. HELT tror på, at det er den bedste vej til mad af høj kvalitet og stærk autenticitet. Ved blidt at bearbejde deres rå honning i små mængder får vi et gourmetprodukt med en helt unik smag. HELTs metode giver samtidig forbrugeren mulighed for at vide, hvor maden stammer fra. HELT finder inspiration i deres viden om, hvor dejlig honning kan smage – hvis de vel og mærke passer på den og behandler den med ømhed og respekt.

At holde bier og producere honning er en klassisk kunst. Nøglen til et ordentlig produkt er at arbejde sammen med bierne og respektere biernes natur. Skabt med ømhed er honning i sandhed mad for Guder. En bi er et fascinerende, vidunderligt insekt – en af naturens mest ypperlige skabninger.

HELT honning er skabt på den mest skånsomme måde, der bevarer alle de naturlige egenskaber i honningen. HELT honning bliver udsat for minimal bearbejdning. Derfor rummer HELT alle smagsdetaljer, teksturer og mangfoldige aromaer, ligesom den bevarer alle de sunde egenskaber. Honning varierer i smag og karakter afhængig af det omkringliggende landskab og den givne årstid, ligesom man kender det fra vin, kaffe og oste. Derfor har HELT valgt at producere deres honning fra forskelligartede landskaber, der alle er med til at give unikke smagsoplevelser, samtidig med at forbrugeren altid kan se, hvorfra honningen stammer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HELT har også givet honning et moderne tvist med en række lækre smagsvarianter, hvor de fineste kvalitets ingredienser bliver kombineret for at skabe noget HELT specielt.